Årets sejlsæson er slut.
Alle både, med få undtagelser, er nu på land.
Og hvad skete der egentlig med årets sæson? Vejrmæssigt vil den helt sikkert blive husket som en meget våd en af slagsen. Efteråret var kendetegnet med endda særdeles blæsende vejr. Men det er vores lod som sejlere, vi må indstille os på vejrets luner.
Om vejret sidste sæson nærmere bliver reglen end undtagelsen, må tiden viden. Skal man lytte efter flere klimaeksperter siger flere af dem, at vejret fremover vil blive mere ekstremt, end hvad vi har været vant til. Tiden vil vise hvad der kommer til at ske.
I forbindelse med 1. bådoptagning fik vores æresmedlem Jens Thomsen et hjertestop. Heldigvis har vi en hjertestarter i klubhuset, og med hjertestarteren og to personers indgriben, lykkedes det at få Jens tilbage.
Det viste sig desværre at være en stakket frist, da Jens efter et par tilbagefald afgik ved døden d. 4. november 2011.
Jeg vil huske Jens som en gammel og stolt person. En der passede godt på havnen, klubhuset og medlemmerne.
Jeg så ofte Jens ude på havneområdet og ude på broerne. Jens var havnefoged i mange år, så det var Jens’ hverv at indkræve havnepenge fra vores gæstesejlere. Når Jens kom forbi skulle man altid have en lille snak.
Jens var et kendt ansigt i klubben. Til trods for hans høje alder, var Jens frisk og hjælpsom helt til det sidste.
Et langt kapitel i klubbens historie er nu slut.
Ære være Jens’ minde.
Ved den netop overståede generalforsamling fik bestyrelsen nogle kommentarer om de aflyste arrangementer. Flere gav udtryk for, at det var en uheldig udvikling. Jeg og den øvrige bestyrelse fandt kommentarerne meget konstruktive. Budskabet var, at vi ikke må nedprioritere de sociale arrangementer. I bestyrelsen mener vi fortsat, at det er medlemmerne, som skal planlægge og gennemføre vores fester. Dog har bestyrelsen lavet den ændring, at Lars Brøcker og Bjarne Pors vil være koordinatorer for disse arrangementer. Lars og Bjarne vil være til rådighed med råd og vejledning, man kan kalde dem for en livlinje, som vil kunne svare på mange praktiske spørgsmål, når et arrangement skal planlægges og gennemføres.
Jeg håber I vil tage godt imod denne ændring, og støtte op om næste års arrangementer og melde jer som frivillige. Hjælpesiden vil blive opdateret, når næste års aktivitetskalender er på plads.
I vinterens løb vil visionsarbejdet få høj prioritet i bestyrelsesarbejdet. Vi havde håbet, at vi kunne præsentere bestyrelsen oplæg på den netop afsluttede generalforsamling. Det var desværre ikke mulig, da alle arbejdsgrupper endnu ikke har afleveret deres anbefalinger. Men det skulle være lige på trapperne.
Jeg ser meget frem til arbejdet, med at få klubbens mision, vision og fokusområder fastlagt. Hvilke fokusområder vi vil foreslå, og i hvilke tempi de skal gennemføres, ved vi af gode grunde endnu ikke. Alle skal dog være forberedt på, at vi som klub kommer til træffe nogle valg, for nogen eventuelt også svære valgt. Vi er en lille klub, så vi er i endnu højere grad end andre og større klubber nød til at prioritere vores tilbud. Det er ikke blot i økonomisk henseende, men også når det gælder vores frivillige indsatser.
Dansk Sejlunion har deres strategi nævnt den danske model. Den danske model betegner de som en samarbejdskultur, som bygger på fællesskab og vidensdeling. Hvordan vi skal udnytte den danske model, må tiden vise. Men det kunne betyde nye måder at gennemføre vores tilbud på.
Vi har en spændende og vigtig tid foran os, hvor vores fremtidige fokus skal fastlægges.