Målsætning for Norsminde Yachtklub Ungdom
Dette dokument beskriver de formulerede mål som Norsminde yachtklub Ungdom vil stræbe efter at nå, samt opfylde i perioden 2009 – 2010.
Dokumentet er ungdomsudvalgets retningslinjer i punktform for en målrettet strategi til at opnå nedenstående formulerede mål som tager udgangspunkt i vores formålsparagraf.

Målsætning:
- At Norsminde Yachtklub ungdom, altid er en velintegreret og accepteret del af Norsminde Yachtklub
- At der tilbydes et velfungerende socialt klubmiljø for sejlere og forældre.
- At gennem fastholdelse af medlemmer at skabe en aldersspredning så gennemsnitsalderen på vores sejlere ligger omkring 12 år.
- At der satses på bredden i sejlads. ("Bredde betyder alsidighed og variation i tilbuddene til unge sejlere. Bredde adskiller sig fra
  eliteidræt ved at have som mål, at unge vedbliver med at sejle, mens eliteidræt har som mål at vinde medaljer".)

Det vi gerne vil lykkes med i 2010 for at udvikle ungdomsafdelingen er:
- At få nogle flere sejlere. 5 – 10 der kommer på banen i foråret vil være super – og det må jo gerne være nogen der har forbindelse til
 klubben via familie eller andet.
- At fastholde de sejlere vi har. Her vil det være en stor gevinst hvis vi kan finde en ordning så vi kan beholde de to Feva-joller, ligesom
 kølbådsture (der er to på ”tegnebrættet”) vil være med til at skærpe appetitten på at sejle og at lære at sejle.
- At skaffe flere midler til arbejdet så vi efterhånden kan tilbyde både og udstyr i en bedre kvalitet. Sponsorer kan være en mulighed og vi
 overvejer også arrangementer f.eks. noget til ”Norsminde for fulde sejl” der kan give indtægter.

Ungdomsudvalget:
Ungdomsudvalget sammensættes så ovenstående målsætning opfyldes bedst muligt. Udvalget består af tre medlemmer – formand, cheftræner og koordinator. Herudover udfører frivillige forældre opgaver som disse synes at have interesse i at udføre, beskrevet i ungdomsudvalgets funktionsmanual. Denne arbejdsdeling sikre at målsætningen efterleves og at ungdomssejlerne altid har fuldt udbytte af sejlads.


Norsminde Yachtklub
Ungdomsudvalg